Hvordan foregår Kranio-Sakral Terapi?
Under behandlingen vil jeg påvirke nogle punkter på meridianerne (energibaner) i kroppen.
Det er den metode kineserne har benyttet sig af i tusinder af år. De bruger nåle, mens Kranie-Sakral Terapi bruger blide tryk. Når behandlingen føles rar, vil kroppen give slip, slappe af og på den måde komme tilbage til den anatomisk korrekte stilling.
• Alle behandlinger starter med en kort samtale, hvor vi sammen vurderer, hvad der vil gavne dig bedst ud fra dine symptomer og behov.
• En behandling tager cirka 1 time for voksne og unge, samt en halv time for børn og babyer.
• Behandlingen foregår liggende på en briks, hvor kroppen kommer til at slappe helt af, og derved bedre kan modtage og respondere på behandlingen. Jeg vil trykke blidt på punkter ved bækken, ryg, skuldrer, nakke, hoved og relevante steder i forhold til dine problematikker.
• Under behandlingen vil du måske blive introduceret til nogle simple øvelser, hvilke du opfordres til at udføre, da de understøtter behandlingen og dennes effekt.
• De fleste oplever bedring af symptomerne umiddelbart efter behandling, men din krop vil “arbejde videre, så behandlingens effekt vil først rigtig kunne opleves 4-5 dage efter.
• Nogle har behov for flere behandlinger, men oftest drejer det sig om 3 behandlinger, med 7 dages mellemrum, og evt. vedligeholdelses behandling hver 2. mdr. i en periode
• Efter behandlingen er det vigtigt at du drikker vand, og sørger for at slappe mest muligt af resten af dagen.