Kranio-Sakral Terapi til børn og unge

Mange børn har gavn af Kranio-Sakral behandling.

Allerede når vi kommer til verden, udsættes kroppen for overlast. Først presses kraniet ad den snævre fødselskanal. Efterfølgende trækkes og vrides den lille krop ud, og undersøgelser viser, at 88% af alle nyfødte børn udsættes for skader i lettere eller sværere grad i forbindelse med fødslen.

Behandlingen kan forgå lige efter fødslen, da KST er meget blidt. Det vigtigste er, at barnet er trygt, og synes det er rart at blive behandlet. Derfor er det vigtigt, at hverken forældre eller behandler har en masse forventninger til barnet, men at vi bruger tid på, at barnet får opbygget tilliden til mig først.

Babyer kan behandles, mens barnet ligger ved en af sine forældre, eller hvordan det nu bedst kan lade sig gøre.
Større børn behandles gerne mens de sidder og leger eller får læst en historie af en af forældrene.

Problematikker hos børn og unge omfatter bl.a.

• Fordøjelsesproblemer
• Søvnproblemer
• Hovedpine
• Stress symptomer
• Skæv nakke eller hoved
• Motoriske problematikker
• Taleproblemer
• Inkontinens
• Tågængere
• Problemer med social kontakt
• Hyperaktivitet
• ADHD